Årets julefrokost i Ekkodalshuset 2026 med juleshow af Bjarne Kure.
Ekkodalshuset og Hos Casper er jo samme ejere. Så ud over vores julefrokoster i lufthavnen, har vi tilrettelagt tre mindre julefrokoster i vores hyggelige restaurant i Almindingen. Det er d. 13, 20 og 27. november.
For dem af jer derude, der ønsker en intim, sjov og hyggelig julefrokost med grin, samtale og hygge uden for meget larm og umba-umba musik!
Nyd en 13-retters “spis-til-du-segner”- julebuffet fra kokkene HOS CASPER samt et Bjarne Kures liveshow Borringløgnska sânga & løgnholmska hestorjer.
Menuen er jo ikke til at tage fejl af:
- 2 slags hjemmemarinerede sild: Spegesild i syltelage og karrysild med æble stykker
- Æg/tomat er en selvfølge til sildene.
- Saltstegte sild m. bløde løg, hjemmesyltede rødbeder og rørt sennep.
- Gravad laks marineret i øl fra Svaneke Bryghus samt rævesauce af hjemmerørt sennep.
- Ekkodalshusets helt egen pølse m. hjemmerørt remoulade, løg og andet godt.
- Husets hjemmelavede hønsesalat som vor mor troede, hun lavede den!
- Tarteletter m. høns i asparges og persille.
- Frikadeller m. hjemmesyltede agurker og rørt remoulade.
- Lun, bagt leverpostej m. bacon skiver og samør stegte svampe.
- Terrin af Confiteret andelår m. sen sommer blomme chutney
- Slow cooked flæskesteg m. sprøde svær, rødkål, brune kartofler og sauce (SOVS!)
- Ris á la mande m. egen version af kirsebærsauce smagt til m. Tawny Port 10 års portvin (mandelgave er der selvfølgelig også)
- Ostebord af dagens udvalgte, 3 oste, karamelliserede nødder m. twist af whisky og chutney af julens lækkerier.
Hertil; smør, hjemmelavet fedt m. løg, samt hjemmebagt rugbrød m. øl og lyst surdejs brød
Max 40 gæster pr. aften.
Pris kr. 595,- pr. couvert og inkluderer også en mandelgave til den/de heldige.


